Meditation og Kropsbevidsthed

Kropsbevidsthed

Som massør og behandler er ens krop og energisystem ens primære redskab, og det at være nærværende i kroppen derfor essentielt.

Det er gennem kroppen vi sanser og mærker. Det er gennem kroppen langt størstedelen af vores kommunikation foregår.

Løb, træning, yoga m.m. er gode redskaber til at mærke krop, puls energien i kroppen. Det samme er dans, som samtidig kan skabe en forbindelse til kreativiteten i kroppen.

Kropsbevidsthed handler ikke om at være bevidst i og om vores krop. Det handler om at flytte bevidsthedens tyngdepunkt fra det mentale og astrale ind i den kropslige instinktive bevidsthed som udgangspunkt for at være til stede.

Undervisningen i Kropsbevidsthed

Kropsbevidsthed er en integreret del af undervisningen, da det er vigtigt at du kan være kropsligt nærværende når du arbejder med Meditativ Healingmassage. I Kropsbevidsthed arbejdes med dans, bevægelse og meridianstræk.

Hver dag er der mindst en halv time med undervisning i dans, bevægelse og kropsbevidsthed. Mindst de første weekender, mest de sidste weekender. For at kunne arbejde med Meditativ Healingmassage er det vigtigt at være groundet, nærværende og bevægelig i sin krop, således at energien i kroppen kan flyde så frit som muligt. Bevægeligheden i hofter og lænd er altid vigtig, samt det at være til stede og kunne mærke sine fødder.

  • Dans og bevægelse er en konkret måde at komme i kontakt med kroppens instinktive og intuitive autoritet. Dans inviterer ind i en strømmende og naturlig bevægelighed. Nårdans koordineress med meditativ bevidsthed, kan dansen blive energiopbyggende, og dermed et redskab og en naturlig måde at være i proces.

  • Meridianstræk er en sekvens af stræk og bevægelser der forholder sig til kroppens meridianbaner. sekvensen starter og slutter med et stræk tilhørende de centrerede meridianer Du og Ren. Derimellem er der for hvert af de 6 meridianpar et stræk og en gentaget bevægelse der balancerer højre og venstre side. Sekvensen veksler på den måde mellem fordybelse og stilhed og dynamisk bevægelse.

Undervisning i kropsbevidsthed på uddannelsen i Meditativ Healingmassage

Meditation og Selvudvikling

Meditation er grundelementet i undervisningen i Meditativ Healingmassage. Vi starter uddannelsen med at øve Meditativ nærvær når vi masserer. Senere på uddannelsen lærer du meditativ intuning på modtagerens energisystem. Under hele uddannelsen er der hver morgen en fælles guidet meditation der fortæller noget om de energimæssige og kollektive strukturer der er aktuelle for dagen og for weekenden.

Målet er at du lærer at samarbejde med energi og bevidsthed og med de impulser til udvikling der kommer fra dit ubevidste og det spirituelle.

I dette arbejde inddrager vi dine meditationsoplevelser, natlige drømme m.m. Hver dag er der undervisning i kropsbevidsthed, dette er også med til at øge dit nærvær og samarbejde med energi og bevidsthed.

  • Meditation er en tilstand i bevidstheden, som ikke er domineret af jeg-mæssige tanker eller følelser. Det er en tilstand, hvor impulser, tanker, billeder kommer til os uden vi forsøger at kontrollerer. I den meditative tilstand får vi kontakt til et højere sted i bevidstheden. Vi får impulser fra vores essens, vores højere selv, det ubevidste, det spirituelle.

    Meditation er en naturlig tilstand for os mennesker at befinde os i. Spædbørn befinder sig det meste af tiden i meditativ tilstand, når de er vågne. Vi voksne har blot glemt hvordan det er at være i meditativ tilstand. For at kunne genskabe kontakten, er det nødvendigt at forstå hvorfor vi mistede kontakten. Hvad det var i vores opvækst der gjorde at vi lukkede ned for kontakten. Vi har brug for at forstå os selv, vores psykologi og vores karma.

    Omdrejningspunktet for min undervisning er at kursisterne lærer at have kontakt til den Meditative tilstand, og at den Meditative tilstand bliver grundlaget for deres tilgang til læring og forståelse af dem selv den verden der omgiver dem

  • Selvudvikling handler almindeligvis om at lære at forstå sig selv. At man udvikler sig og forstår flere af de mekanismer der gennem opvæksten har været med til at forme den personlighed man har. Målet er at blive mere frigjort for bindinger til fortiden.

    Ordet selvudvikling er lidt misvisende, da Selvet ikke kan eller skal udvikles, nærmere udfoldes. Selvet skal forstås som helheden, altså den vi er når vi har forstået og formindsket indflydelsen fra vores opvækst og den kulturelle indflydelse. Således at vi begynder at kunne forstå vores energi- og bevidsthedsmæssige sammenhæng med Jorden, universet, dyr og planter, og ikke mindst vores reelle kontakt til andre mennesker.

    Vejen dertil går gennem at kunne gennemskue den Astrale / Emotionelle forståelse af andre mennesker. Vi skal lære at tænke selv og ikke være afhængig af hvad andre mennesker tænker eller føler om os. Vi skal lære at stole på vores egen intuition og dømmekraft. Ingen mennesker er ufejlbarlige ej heller os selv, så vi skal lære at acceptere os selv og andre mennesker, som folk der forsøger at gøre deres bedste for at får livet til at give mening. Hvilket jo kan være rimeligt svært.

    Når vi kan slippe noget af den Astrale / Emotionelle forståelse, kan begynde at løfte vores bevidsthed til en større forståelse af sammenhæng og tilknytning. Vi begynder at have kontakt til det man kan kalde Hjertechakraets Bevidsthed.

  • Meditativ Selvudvikling tager udgangspunkt i en forståelse af, at den eneste vej til reelt at kunne forstå os selv i forhold til den verden vi befinder os i, er gennem Meditation.

    Vores Bevidsthed er Dynamisk og foranderlig. Måden vi ser og forstår ting på ændre sig alt efter den forståelse vi til en hver tid har. Gennem vores opvækst forstår vi os selv og vores omverden på forskellige måder alt efter hvor gamle vi er. En teenager forstår ting på en anden måde end et barn. En erfaren voksen forstår ting på en anden måde end en teenager. Tager vi en uddannelse, former det også vores bevidsthed og vi begynder at se og forstå vores omverden gennem den viden og forståelse denne uddannelse har givet os.

    Vores Bevidsthed rummer mulighederne for at forstå alting, men bliver altså formet og indsnævret af de omgivelser vi befinder os i. Alting kan her forstås som begrebet Selvet eller den Spirituelle / Kosmiske Bevidsthed / Gud. Der er altså en hel del vi ikke forstår eller ikke er en del af vores Bevidsthed. Denne del kan man kalde for Det Ubevidste. Dette Ubevidste er Dynamisk og vil gerne i kontakt med vores Jeg og vores Bevidsthed.

    Meditativ Selvudvikling kan forstås som samtaler eller dialog med Det Ubevidste. Måske har Det Ubevidste i henvendt sig til dig via en interessant drøm, en oplevelse, en hændelse eller en meditationsoplevelse, svaret til De Ubevidste, kan så være at prøve at forstå henvendelsen, at integrere forståelsen og evt. arbejde dynamisk med tingene. Herefter vil Det Ubevidste så svare tilbage med en ny drøm, oplevelse eller andet. Herved er samtalen, kommunikationen eller samarbejdet med Det ubevidste i gang, hvilket er en Selvudviklingsproces.

  • Meditativ Selvudvikling handler ikke kun og at forstå os selv og vores verden. Det handler også om at udvikle og forstå den Energi og Bevidsthed der allerede er inden i os, i vores Energisystem, og som til enhver tid korresponderer med den Kosmiske Energi. Vi skal forstå og udvikle denne energi, så vi kan bruge energien i vores fysiske krop som et energimæssigt overskud og forstå at Energien altid er foranderligt og altid er til stede.

    Energien er motoren i vore udvikling i opvæksten, men har det med at stagnerer når vi når vi bliver voksen. Energien skal ikke stagnerer, men også her være motoren i vores forsatte udvikling hen mod større forståelse af Selvet og Kosmisk Bevidsthed.

  • Bevidsthed er ikke blot måden vi tænker på. Tidligere snakkede man om Det Bevidste og Det Ubevidste, At det Ubevidste er noget vi skal gøre mere Bevidst. Men det er sådan at vores Bevidsthed er dynamik og ændre sig livet igennem. Gennem Uddannelsen vil du forhåbentlig ændre opfattelse af dig selv og verden omkring dig, samt ændre din opfattelse af hvad Bevidsthed er for noget.

    Du kan læse mere om Meditativ Bevidsthed på følgende siden: Den Meditative Bevidsthed

  • John Henrik underviser i Meditation og Selvudvikling. Det er ikke en del af undervisningen i Meditativ Healingmassage. Undervisningen er er for folk der vil arbejde meditativt med deres personlige udvikling.

    Vi arbejder primært med forståelse af hvad Meditation, hvordan man kan forstå og bruge Meditation til at forstå sig selv bedre. Vi arbejder med en meditativ indfaldsvinkel til den personlige udvikling, da der er gennem meditation at vi bedst kommer i kontakt med de mere ubevidste siden af os selv. Vi inddragen også væsentlige drømme fra deltagerne.

    Læs mere her.