Spiritualitet og Kollektiv Bevidsthed

3. trin på uddannelsen i Meditativ Healing

Helhed - Enhed

I vores arbejde på at forstå Healing som bevidsthed, er vi nu nået frem til mødet med den alle-steds-nærværende kollektive bevidsthed.

Vi arbejder i området mellem den astrale- og den spirituelle bevidsthed. Den Kollektive bevidsthed skal forstås som dette sted midt i mellem. Vi kalder dette sted for det Højere astrale.

Vi vil arbejde på at forstå kollektiv bevidsthed som en menneskeskabt tilstand og som det vi, på den ene eller anden måde, alle bruger som omdrejningspunkt i forståelsen af spiritualitet.

Målet for dette kursus er, at vi kommer forbi denne forståelsesramme og finder ind i en tilstand af enhed eller helhed om man vil. Når vi er i denne tilstand, er vi i forståelsen af Healing, og vi formår reelt at bringe hjælp og forståelse til andre mennesker.

Kursus over 2 weekender

Kurset udgør 3. trin af uddannelsen. Prisen er 2.900 kr. uden overnatning.

Kurset er: Fredag-lørdag-søndag. Fredag: kl. 9.30 er der morgenbrød, kaffe og The. Undervisningen starter kl. 10.00 og slutter kl. 17.00. Lørdag er der undervisning fra kl. 9.00-17.00. Søndag er der undervisning fra kl. 9.00-16.00.

Forplejning. Vi serverer te, kaffe, kage og frugt, men du skal selv sørge for frokost og aftensmad.

Overnatning. Du har mulighed for at overnatte i kursuslokalerne for 200 kr. pr. nat. Der er også flere Airbnb og Bed-And-Breakfast i nærheden.

Kursusdatoer. På siden: Informationer finder du bl.a. kursusoversigt med datoer for kurset, samt andre relevante Informationer. Du kan også finde opslag på Facebook

Spirituel bevidsthed

Der er mange opfattelser af hvad det spirituelle eller det guddommelige er. Der er to ting der er fælles for alle disse opfattelser.

Det ene er, at alle tror fuldt og fast på, at det der er sandt for dem, også er sandheden. Så hvis alle har fat i sandheden, om end den er forskellig, hvordan kan det så være? Måske er den reelle sandhed, at der ikke er nogen endegyldig sandhed. Alle har ret i deres udgave af sandhed, i deres forståelse af spiritualitet. For i sidste ende handler det om Tro. Det vi tror på, er sandheden for os.

Det andet der er fælles for folks forskellige opfattelser af spiritualitet er, at de alle oplever en kommunikation, altså at de har en kontakt til Jesus, Gud, guderne, Det ubevidste, ånderne, den karmiske bevidsthed m.m.

Det glade budskab er, at alle har ret. Det er der alt sammen og den ene opfattelse er ikke bedre eller dårligere end den anden. Vi kan hente Information fra- og kommunikerer med det spirituelle. Når vi som mennesker kan opfatte spiritualitet så forskelligt er det fordi vi har brug for at forstå de ting vi oplever og vi har brug for at forstå indenfor nogle rammer eller kasser vi kan forstå i den verden og kultur vi befinder os i. Altså det man kan kalde for en astral- og højere astral bevidsthed.

Så det er altså vores Bevidsthed der er styrende for hvad vi tror på. Det er først når vi forstår de uendelige grænser for hvad reel spiritualitet er, at vi kan sætte os ud over den højere astrale bevidsthed og træde ind i den spirituelle bevidsthed.

Jesus sagde til dem: -”Når I anser det som er to for at være et- og når I anser det indvendige for lige med det udvendige og det udvendige for lige med det indvendige, og det øvre for lige med det nedre- og når I anser det mandlige og det kvindelige for at være et, så at det mandlige ikke skal være mandligt og det kvindelige for ikke at være kvindeligt- Da skal I gå ind i Riget”

Thomas Evangeliet Log.22